Struktur workshop

Struktur på hverdagen

Teknologiagenter anmelder teknologier

Hverdagsstruktur.

”Projekt Velfærdsteknologi for børn og unge” inviterer til tre workshops om Social IT. Social IT er teknologier der kan støtte, kompensere eller hjælpe børn og unge i hverdagen. Først og fremmest sociale medier og apps til tablets og smartphones der understøtter leg, læring, samvær, bevægelse og kommunikation, men vi arbejder med mange forskellige teknologier.

Formålet med workshopsne er at dele viden mellem kolleger, inspirere og give mulighed for at prøve at arbejde med forskellige teknologier.

I projektet er vi er 32 teknologiagenter fra institutioner, skoler og støttefunktioner, der arbejder systematisk med at afprøve, ibrugtage og dele viden om nyttige teknologier for børn og unge med særlige behov. Vi er ikke eksperter, men vi har samlet en del erfaringer, som vi gerne vil dele med kolleger.

Alle interesserede kan deltage. Workshopsne består af korte oplæg og forskellige ”stationer” hvor vi prøver teknologier.

Onsdag d. 29. april kl. 13 til 16: Sted: Egebjerg Plejehjem, Sognevej 3, 2820 Gentofte
For mange børn og unge med særlige behov er overblik og struktur det vigtigste for at få ro og en god hverdag. Der er mange erfaringer med overskuelige kalendere, påmindelses- og struktur apps til smartphones og tablets. Mange apps gør brug af piktogrammer og lyd som gør programmer tilgængelige for rigtig mange. Vi skal bl.a. prøve nogle af disse teknologier og apps:

  1. Husketavlen
  2. Struktur
  3. ScanHow
  4. Mobilize Me
  5. AutisMate
  6. InteraktivBorgerguide (IBG)
  7. MomentDiary